Habakkuk 3:11

Original Norsk Bibel 1866

Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 18:12-14 : 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
  • Sal 144:5-6 : 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge. 6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
  • Jes 28:21 : 21 Thi Herren skal gjøre sig rede som paa Prazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gjøre sin Gjerning, (ja) sin fremmede Gjerning, og at arbeide sit Arbeide, (ja) sit fremmede Arbeide.
  • Jes 38:8 : 8 See, jeg vil vende Skyggen paa Timestregerne, som er gaaen ned paa Achas Timestreger, paa Solviseren, ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger, over hvilke den var nedgangen, tilbage paa Stregerne.
  • Sal 19:4 : 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
  • Sal 77:17-18 : 17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes. 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
  • Jos 10:11-13 : 11 Og det skede, der de flyede for Israels Ansigt, (og) de vare der, hvor man gaaer ned fra Beth-Horon, da lod Herren falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet. 12 Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav de Amoriter for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øine: Sol, vær stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal! 13 Saa var Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hevnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den Oprigtiges Bog? saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaae ned henved en heel Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.

    10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 77%

    12 Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav de Amoriter for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øine: Sol, vær stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal!

    13 Saa var Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hevnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den Oprigtiges Bog? saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaae ned henved en heel Dag.

  • 12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.

  • 74%

    17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.

    18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

  • 72%

    3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.

    4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.

  • 5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.

  • 71%

    13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

    14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.

    15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.

  • 6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.

  • 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.

  • 10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.

  • 15 Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).

  • 12 Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.

  • 4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.

  • 3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!

  • 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.

  • 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.

  • 7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.

  • 20 Af Himmelen stredes (imod dem); Stjernerne i deres høie Veie strede mod Sisera.

  • 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

  • 26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 4 Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul.

  • 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.

  • 14 og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt),

  • 4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.

  • 3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.

  • 3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

  • 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

  • 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.

  • 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.

  • 28 Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.

  • 3 Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 2 Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?

  • 23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.

  • 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,