Habakkuk 3:7

Original Norsk Bibel 1866

Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 15:14-16 : 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
  • 4 Mos 22:3-4 : 3 Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn. 4 Da sagde Moab til de Midianiters Ældste: Nu vil denne Hob opslikke alt det, som er rundt omkring os, ligesom Oxen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den samme Tid.
  • 4 Mos 31:2-9 : 2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk. 3 Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne 4 Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid. 5 Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid. 6 Og Mose sendte dem, tusinde for (hver) Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, til Strid, og de hellige Redskaber og Klangens Basuner i hans Haand. 7 Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn. 8 Dertil sloge de Midianiternes Konger ihjel, tilligemed deres Ihjelslagne, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem Midianiternes Konger; og de sloge Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet. 9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de. 10 Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild. 11 Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr. 12 Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.
  • Jos 2:10 : 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.
  • Jos 9:24 : 24 Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere vist tilkjendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose, sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt; og vi frygtede saare for vort Liv for eders Ansigt, og have gjort denne Gjerning.
  • Dom 7:24-25 : 24 Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen. 25 Og de grebe to af Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, og dræbte Oreb paa den Klippe Oreb, og Seeb dræbte de i den Viinperse Seeb, og de forfulgte Midianiterne; og de førte Orebs og Seebs Hoveder til Gideon fra hiin Side af Jordanen.
  • Sal 83:5-9 : 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus. 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela. 10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk,
  • 1 Mos 10:6-7 : 6 Og Chams Sønner vare: Chus og Mizraim og Put og Canaan. 7 Og Chus Sønner: Seba og Havila og Sabtha og Raema og Sabtheka; og Raema Sønner: Scheba og Dedan.
  • 1 Mos 25:1-4 : 1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura 2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Schuach. 3 Og Joksan avlede Scheba og Dedan; men Dedans Børn vare Aschurim og Latusim og Leumim. 4 Og Midians Børn vare Epha og Epher og Chanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturæ Børn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.

  • 77%

    8Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.

    9Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.

    10Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 24Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 73%

    15Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

    16Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.

  • 16Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 73%

    3Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.

    4Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.

  • 7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

  • 73%

    6I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

    7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • Dom 5:4-5
    2 vers
    72%

    4Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.

    5Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.

  • Dom 6:2-3
    2 vers
    72%

    2Og der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Ansigt.

    3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.

  • 7Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.

  • 12Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.

  • 5Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel!

  • Dom 6:5-7
    3 vers
    71%

    5Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det.

    6Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.

    7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,

  • 1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • Nah 1:4-5
    2 vers
    71%

    4Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.

    5Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

  • 4Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.

  • 8Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —

  • 15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.

  • 20Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.

  • 12Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Øster havde lagt sig ned i Dalen som Græshopper i Mangfoldighed, og deres Kameler vare utallige, som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.

  • 8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 3Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.

  • 6Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 8Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

  • 3Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.

  • 3see, da skal Herrens Haand komme paa dit Fæ, som er paa Marken, paa Heste, paa Asener, paa Kameler, paa Øxne og paa smaat Qvæg; en saare svar Pestilentse.

  • 4Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,

  • 9Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.

  • 21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 26Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.

  • 3Folkene flyede for Mangfoldigheds Lyd; Hedningerne ere adspredte, fordi du ophøiede dig.

  • 7Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.

  • 21og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 18De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 3Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.

  • 3Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 11Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.

  • 6han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,