Dommernes bok 6:5
Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det.
Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Israels Børn gjorde Ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.
2Og der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Ansigt.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
4Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.
12Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Øster havde lagt sig ned i Dalen som Græshopper i Mangfoldighed, og deres Kameler vare utallige, som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.
4Og de droge ud, de og alle deres Leire med dem, mangfoldigt Folk, som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.
21Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.
22Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.
6Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
34Han talede, saa kom der Græshopper og Oldenborrer, at der var ikke Tal derpaa.
35Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
23De skulle udrydde dens Skov, siger Herren, dog den kan ikke randsages; thi de ere flere end Græshopper, og der er ikke Tal paa dem.
15Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.
33Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.
9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.
10Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild.
11Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.
14Og der kom Græshopper op over alt Ægypti Land og lode sig ned i al Ægypti Grændse; de vare meget svare; før dem vare der ikke saaledes Græshopper, og efter dem skal der ikke være saaledes.
15Thi de skjulte al Landets Kreds, og Landet blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers, og der blev intet Grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i alt Ægypti Land.
41Og disse, som ere beskrevne ved Navne, kom i Ezechias, Judæ Konges, Dage, og sloge deres Pauluner og Boliger, som der fandtes, og ødelagde dem indtil denne Dag, og boede i deres Sted, fordi der var Føde til deres Smaaqvæg.
3En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
4Dets Skikkelse er som Hestes Skikkelse, og som Ryttere skulle de rende.
5De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.
17Træng Midianiterne, og I skulle slaae dem.
12Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægypti Land efter Græshopper, og de skulle opkomme over Ægypti Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.
15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)
16Du haver gjort dem, som handle med dig, flere end Stjernerne paa Himmelen, (men de skulle være) som Oldenborrer, der falde ind og flyve bort.
16Hans Hestes Fnysen er hørt fra Dan, af hans stærke (Hestes) Vrinskens Lyd bævede det ganske Land; og de kom og fortærede Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
4Og eders Rov skal sankes, som man sanker Kornorme; som Græshopper springe hid og did, skal man springe hid og did derudi.
17Og det skal fortære din Høst og dit Brød, (som) dine Sønner og dine Døttre skulde have ædet, det skal fortære dine Faar og dine Øxne, det skal fortære dit Viintræ og dit Figentræ; det skal gjøre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, fattige formedelst Sværdet.
38Ja og en stor Hob af Allehaande drog op med dem, og Faar og Øxne, ja ganske meget Fæ.
9Det kommer altsammen til at gjøre Vold, deres Ansigters Attraa (er vendt) mod Østen, og det sanker i Fængsel som Sand.
7Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.
46Og han gav Kornormen deres Grøde, og Græshoppen deres Arbeide.
29Man skal tage deres Pauluner og deres Hjorde; deres Gardiner og alle deres Redskaber og deres Kameler skal man tage med sig, og man skal raabe over dem Rædsel trindt omkring.
44Da droge Amoriterne ud, som boede paa det samme Bjerg, imod eder, og de forfulgte eder, saasom Bier gjøre, og de knuste eder i Seir indtil Horma.
27Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).
5Og de skulle skjule Landets Kreds, at man ikke skal kunne see Landet, og de skulle opæde det Øvrige, som er reddet og blevet eder tilovers fra Hagelen, og de skulle æde hvert Træ, som oprinder hos eder af Marken.
15Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.
27Og Israels Børn bleve talte og forsørgede (med Proviant), og de droge imod dem; og Israels Børn leirede sig imod dem, som to Gjedehjorde, men de Syrer havde opfyldt Landet.
4Da sagde Moab til de Midianiters Ældste: Nu vil denne Hob opslikke alt det, som er rundt omkring os, ligesom Oxen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den samme Tid.
23Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.
32Og det Tagne, det Øvrige af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var smaat Qvæg, sex hundrede tusinde og halvfjerdsindstyve tusinde og fem tusinde;