Salmenes bok 139:9

Original Norsk Bibel 1866

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mal 4:2 : 2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal opgaae Retfærdigheds Sol, og (der skal være) Lægedom under dens Vinger, og I skulle gaae ud og tage til som fedede Kalve.
  • Sal 18:10 : 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
  • Sal 19:6 : 6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
  • Sal 74:16-17 : 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen. 17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
  • Jes 24:14-16 : 14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld. 15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet. 16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2(Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

    5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

    6Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

    7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 79%

    10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

    11Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

    12Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

    13Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

    14Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).

    15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

  • 76%

    17Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!

    18Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

  • 74%

    6Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.

    7Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, (da) vilde jeg flyve bort og boe (roligen et Sted).

    8See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.

  • 8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 9Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.

  • 22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.

  • 3Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

  • 10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 7Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

  • 11Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

  • 4Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 71%

    2Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.

    3Og om de end skjulte sig paa Carmels Top, vil jeg oplede dem derfra og hente dem, og om de skjulte sig for mine Øine paa Havets Bund, vil jeg dog der befale Slangen, at den skal bide dem.

  • 17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 8som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

  • 12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?

  • 70%

    12Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?

    13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

  • 70%

    3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

    4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

    5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

  • 19Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.

  • 70%

    23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

    24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.

  • 16Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

  • 8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 27Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,

  • 10Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 30See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 4Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

  • 8Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,