Salmenes bok 55:6

Original Norsk Bibel 1866

Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 12:14 : 14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
  • Sal 11:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
  • Sal 139:9 : 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    7Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, (da) vilde jeg flyve bort og boe (roligen et Sted).

    8See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.

  • 76%

    14Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.

    15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 75%

    4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 9Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

  • 73%

    6For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød.

    7Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder).

  • 18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 7Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

  • Job 6:8-9
    2 vers
    71%

    8Gid min Begjæring maatte komme, og Gud vilde give (mig) mit Haab,

    9og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

  • 71%

    5Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.

    6Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.

  • 7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

  • 13Hærskarernes Konger skulle flye, (ja) de skulle flye, og hun, som boer i Huset, skal uddele Rov.

  • 4Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 8Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?

  • 13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 70%

    26De ere fremfarne med ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

    27Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,

  • 3Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!

  • 69%

    18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!

    19Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.

    20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 13Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 4Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

  • 26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

  • 23Jeg gaaer bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver udstødt som en Græshoppe.

  • 6Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 13Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 8Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.

  • 10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 28Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.

  • 2Haver jeg ikke sat og stillet min Sjæl (tilfreds) som den, der er afvant hos sin Moder? (ja) som den, der er afvant, er min Sjæl i mig.

  • 52Mine Fjender jagede mig hart uforskyldt, som en Fugl.

  • 18Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.

  • 22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.

  • 7Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.

  • 15Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.

  • 7Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 28Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 13Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 16Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.

  • 6Mine Dage ere lettere (henfløine) end en Væverskytte, og de ere forgangne, saa der nu er intet Haab.