Jobs bok 9:26
De ere fremfarne med ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
De ere fremfarne med ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke seet det Gode.
18De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.
19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
6Mine Dage ere lettere (henfløine) end en Væverskytte, og de ere forgangne, saa der nu er intet Haab.
14saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
7Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
8Lad dem henflyde som Vand, lad dem gaae bort for sig (selv); naar (den Onde) spænder (Buen og skyder) med sine Pile, (saa lad dem være,) som de vare afhugne.
9Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
17Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
14De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
15Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.
23Jeg gaaer bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver udstødt som en Græshoppe.
19Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
8Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.
20Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.
5Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
18De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
18Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
8Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.
26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
5Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
24De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.
11Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.
28Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.
16Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.
23Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.
20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
21Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.
9Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.
12at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
13See, han skal fare op som Skyerne, og hans Vogne ere som Hvirvelvinden, hans Heste ere lettere end Ørne; vee os! thi vi ere forstyrrede.
3Derfor skulle de være som en Sky om Morgenen, og som den Dug, der kommer aarle (og) gaaer (snart) bort, som Avnen, der drives ved en Storm af en Lo, og som Røg af en Skorsteen.
13De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede.
17Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
2Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.
11for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.
9De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand.
4Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
20De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
13Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
26Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
8Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?
12Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
6Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.
28Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.