Salmenes bok 124:7
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;
5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
5 Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.
18 De joge (os) paa vore Gange, at vi ikke turde gaae paa vore Gader; vor Ende kom nær, vore Dage ere fyldte, thi vor Ende er kommen.
19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
20 Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
10 Lad de Ugudelige falde i deres Garn tilhobe, indtil jeg er gaaen forbi.
3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
5 Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
17 Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
7 Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
11 Du haver ført os i Garnet; du lagde en Klemme paa vore Lænder.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.
4 Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land).
8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
110 De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,