Salmenes bok 123:4
Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;
5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.
45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
46 Alle vore Fjender oplode deres Mund over os.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.
14 Du gjør os til Skjændsel for vore Naboer, til Bespottelse og Haanhed for dem, (som ere) trindt omkring os.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
3 Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
15 Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.