Jobs bok 3:13
Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
18Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst.
10fordi den ikke lukkede min (Moders) Livs Døre, og ikke skjulte Møie for mine Øine.
11Hvorfor døde jeg (ikke) fra Moders Liv af? (hvorfor) udkom jeg af Livet og opgav (ikke strax) Aanden?
12Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst?
25Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.
26Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
13Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,
18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
19Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.
20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,
2Haver jeg ikke sat og stillet min Sjæl (tilfreds) som den, der er afvant hos sin Moder? (ja) som den, der er afvant, er min Sjæl i mig.
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
2Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
5Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
3saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.
4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
26Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
13I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
3Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.
15Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
24Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
13Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.
7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
3Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
3Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,
13Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
15I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,
28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.
40Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine
13Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
17Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.
8Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
6Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.
18Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
17Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
33dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,
3Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?
27Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,