Amos 5:8

Original Norsk Bibel 1866

Den, som gjør Syvstjernen og Orion, og omvender Dødens Skygge til Morgenen, og gjør Dagen, at den bliver mørk som Natten, den, som kalder ad Havets Vande og udøser dem ovenpaa Jorden, — Herren er hans Navn,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Amos 4:13 : 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
  • Job 9:9 : 9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
  • Amos 8:9 : 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
  • Amos 9:6 : 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
  • Sal 104:20 : 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
  • Job 12:22 : 22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
  • Job 38:31-32 : 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb? 32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?
  • Job 38:34 : 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
  • Sal 104:6-9 : 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Job 37:13 : 13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
  • Job 38:12-13 : 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted? 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
  • 1 Mos 7:11-20 : 11 I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte. 12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter. 13 Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken. 14 De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger. 15 Og de gik i Arken til Noe, Par og Par af alt Kjød, som Livs Aande var udi. 16 Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham. 17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden. 18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet. 19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel. 20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte
  • 2 Mos 10:21-23 : 21 Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op imod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægypti Land, at man kan føle Mørket. 22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage. 23 Ikke Een saae den Anden, og Ingen opstod af sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var lyst i deres Boliger.
  • 2 Mos 14:24-28 : 24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær. 25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne. 26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere. 27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet. 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem.
  • 1 Kong 18:44-45 : 44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig. 45 Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.
  • Sal 105:28 : 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
  • Sal 107:10-14 : 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern, 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad. 12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper. 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
  • Jes 42:16 : 16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
  • Jes 59:10 : 10 Vi føle os for som de Blinde efter en Væg, ja, vi føle os for som de, der have ingen Øine; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere i stinkende Steder som de Døde.
  • Matt 4:16 : 16 det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.
  • Luk 1:79 : 79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 35Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

  • 76%

    7han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,

    8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

    9som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,

    10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.

  • 6Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.

  • 13Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.

  • 9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.

  • 7I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.

  • 70%

    31Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?

    32Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?

    33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?

  • 3En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.

  • 10Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.

  • 22Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 7Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 26Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen.

  • 8som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

  • 10Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,

  • 16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 1Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

  • 20Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.

  • 7som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.

  • 22Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.

  • 9Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 4Han tæller Stjernernes Tal, han nævner dem allesammen ved Navn.

  • 2Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;

  • 4Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?

  • 15Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 20Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,

  • 30Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.

  • 6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

  • 3Jeg klæder Himmelen med Sort, og gjør dens Dække (som) en Sæk.

  • 8Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.

  • 8Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender.

  • 11Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.

  • 5Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:

  • 3Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

  • 15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,

  • 3Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.

  • 12Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.

  • 5Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

  • 8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,

  • 4Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.

  • 3Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.

  • 10Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.

  • 12Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?