Jesaia 45:7
som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.
som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 I Himle! drypper fra oven ned, og de øverste Skyer skulle flyde med Retfærdighed; Jorden skal oplades, og de skulle bære Saligheds Frugt, og Retfærdighed skal oprinde tillige; jeg, Herren, jeg haver skabt det.
9 Vee den, som trætter med den, der dannede ham, et Skaar, (som er lige med andre) Skaar af Jord! mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gjør du? eller (kan) din Gjerning (sige om dig): Han haver ingen Hænder?
18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
19 Jeg haver ikke talet i Løndom, i Jordens mørke Sted, jeg haver ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgjæves; jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Oprigtigheder.
11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
16 See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve.
13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
4 Herren haver gjort Alting for sin Skyld, ja ogsaa en Ugudelig til den onde Dag.
24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig,
2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
6 paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,
8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
3 Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.
3 Jeg klæder Himmelen med Sort, og gjør dens Dække (som) en Sæk.
7 Hver den, som er kaldet i mit Navn, den haver jeg og skabt til min Ære, den haver jeg dannet, den haver jeg ogsaa gjort.
13 Ogsaa før (det var) Dag, er jeg selv, og der er Ingen, som kan redde af min Haand; jeg vil arbeide, og hvo kan afvende det?
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
19 Jeg skaber Læbers Grøde, Fred, Fred for den, (som er) langt borte, og for den, (som er) nær, sagde Herren, og jeg haver læget ham.
15 Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
5 Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes.
14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.
39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand.
20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
4 Hvo udrettede og gjorde (det? hvo) kalder Slægterne fra Begyndelsen? Jeg, Herren, (som er) den Første, og med de Sidste er jeg selv.
8 Den, som gjør Syvstjernen og Orion, og omvender Dødens Skygge til Morgenen, og gjør Dagen, at den bliver mørk som Natten, den, som kalder ad Havets Vande og udøser dem ovenpaa Jorden, — Herren er hans Navn,
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
3 Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,
17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
21 Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.
11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
9 See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
17 Og jeg, jeg vil ogsaa slaae min Haand i min Haand og lade min Grumhed hvile; jeg, Herren, jeg haver talet det.
25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
24 Og alle Træer paa Marken skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver fornedret et høit Træ, ophøiet et lavt Træ, gjort et grønt Træ tørt, og gjort et tørt Træ grønt; jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.