Jesaia 41:4
Hvo udrettede og gjorde (det? hvo) kalder Slægterne fra Begyndelsen? Jeg, Herren, (som er) den Første, og med de Sidste er jeg selv.
Hvo udrettede og gjorde (det? hvo) kalder Slægterne fra Begyndelsen? Jeg, Herren, (som er) den Første, og med de Sidste er jeg selv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Hør mig, Jakob! og du Israel, min Kaldte! jeg er den (Samme), jeg er den Første, endog er jeg den Sidste.
13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
6 Saa sagde Herren, Israels Konge og hans Gjenløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den Første, og jeg er den Sidste, og uden mig er ingen Gud.
7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
8 Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
9 Lader alle Hedningerne samles tilhobe og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgjøre dette? lader dem lade os høre de forrige Ting; lader dem føre deres Vidner, saa de kunne retfærdiggjøres, og man kan høre og sige: (Det er) Sandhed.
10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.
11 Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.
12 Jeg, jeg kundgjorde det, og haver frelst, og lod (eder) høre det, og ingen fremmed (Gud) iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
13 Ogsaa før (det var) Dag, er jeg selv, og der er Ingen, som kan redde af min Haand; jeg vil arbeide, og hvo kan afvende det?
21 Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.
22 Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere.
24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig,
13 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelse og Ende, den Første og den Sidste.
9 Kommer de forrige Ting ihu fra gammel Tid; thi jeg er Gud, og Ingen ydermere, (ja, jeg er) Gud, og Ingen er som jeg,
10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
15 Jeg, jeg haver sagt det, ogsaa haver jeg kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vei skal lykkes.
16 Kommer nær til mig, hører dette, jeg haver ikke fra Begyndelsen i Løndom talet (dette, men) fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu sendte den Herre Herre og hans Aand mig.
17 Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
8 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, siger Herren Gud, den, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.
5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
6 paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,
7 som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.
18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
5 Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).
26 Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
27 (Jeg er) den Første, (som siger) til Zion: See, see dem; og jeg vil give Jerusalem den, som bærer (et godt) Budskab.
3 Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
15 Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
8 Jeg er Herren, det er mit Navn, og jeg vil ingen Anden give min Ære, eller de udskaarne Billeder min Priis.
9 See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
5 Og jeg haver fra den (Tid) kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du skulde ikke maaskee sige: Min Afgud gjorde de Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede befoel dem.
17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
23 Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.
13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
7 Hver den, som er kaldet i mit Navn, den haver jeg og skabt til min Ære, den haver jeg dannet, den haver jeg ogsaa gjort.
4 Og jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; derfor skulde du ikke kjende nogen Gud foruden mig, thi der er ingen Frelser uden mig.
26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!