Ordspråkene 8:15
Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
21 at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.
22 Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
15 Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue.
28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
13 Da skal den Overblevne herske over de Herlige iblandt Folket; Herren skal give mig Magt over de Vældige.
28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saae, at Guds Viisdom var inden i ham til at holde Dom.
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
4 De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
14 Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?