4 Mosebok 11:22

Original Norsk Bibel 1866

Mon der skal slagtes smaat Qvæg og stort Qvæg for dem, at der kan findes (nok) til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan findes (nok) til dem?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 15:33 : 33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
  • Mark 6:37 : 37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?
  • Mark 8:4 : 4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
  • Luk 1:18 : 18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
  • Luk 1:34 : 34 Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
  • Joh 6:6-7 : 6 — Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. — 7 Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, saa at Enhver af dem kan tage noget Lidet.
  • Joh 6:9 : 9 Her er en liden Dreng, som haver fem Bygbrød og to smaae Fiske; men hvad er det iblandt saa Mange?
  • 2 Kong 7:2 : 2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.

    19 I skulle ikke æde een Dag, og ei to Dage, og ei fem Dage, og ei ti Dage, og ei tyve Dage (alene);

    20 (men) en Maaneds Dage, indtil det gaaer ud af eders Næse og er eder til en Afsky, fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten?

    21 Og Mose sagde: Sex hundrede tusinde Mænd tilfods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du, du siger: Jeg vil give dem Kjød, og de skulle æde en (heel) Maaneds Dage.

  • 82%

    12 Mon jeg, jeg haver undfanget alt dette Folk? mon jeg haver født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer et diende Barn, ind i det Land, som du haver svoret dets Fædre.

    13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.

    14 Jeg, jeg kan ikke for mig alene bære alt dette Folk; thi det er mig for svart.

  • 23 Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du see, om mit Ord skal vederfares dig eller ei.

  • 76%

    18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.

    19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?

    20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?

  • 4 Og det menige Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begjærlighed; derfor begyndte ogsaa Israels Børn igjen at græde og sagde: Hvo vil give os Kjød at æde?

  • 73%

    11 Og Herren talede til Mose og sagde:

    12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud.

  • 40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.

  • 72%

    27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.

    28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.

    29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.

    30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,

  • 71%

    3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.

    4 Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei.

  • 71%

    31 Da foer der et Veir ud fra Herren, og førte Vagteler fra Havet, og strøede (dem) over Leiren, her ved en Dags Reise, og der ved en Dags Reise (langt), trindt omkring Leiren, og ved to Alen (høit) over Jorden.

    32 Da stod Folket op den samme ganske Dag og den ganske Nat og den anden ganske Dag, og de sankede Vagteler; hvo mindst havde, havde sanket ti Homer; og de bredte dem flux ud trindt omkring Leiren.

    33 Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.

  • 32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.

  • 37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?

  • 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • 8 Og Mose sagde: (I skulle finde det,) naar Herren giver eder Kjød at æde iaften, og Brød imorgen, til at mættes, thi Herren haver hørt eders megen Knur, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders megen Knur var ikke imod os, men imod Herren.

  • 6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.

  • 3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 17 Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?

  • 16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.

  • 13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;

  • 4 Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?

  • 29 og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.

  • 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.

  • 33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?

  • 15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.

  • 25 Og Mose sagde: Du, du skal og give med os Slagtoffere og Brændoffere, og vi ville offre til Herren vor Gud.

  • 21 Og tag du dig af allehaande Spise, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Føde.

  • 18 Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.

  • 11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?

  • 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke føde eder; hvad som døer, maa døe, og hvad som udslettes, maa udslettes, og de Overblevne skulle æde, den Ene den Andens Kjød.

  • 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.

  • 7 og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.

  • 43 Og hans Tjener sagde: Hvad skal jeg give dette for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket, at de maae æde, thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.

  • 1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:

  • 4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?