Sakarja 11:9
Og jeg sagde: Jeg vil ikke føde eder; hvad som døer, maa døe, og hvad som udslettes, maa udslettes, og de Overblevne skulle æde, den Ene den Andens Kjød.
Og jeg sagde: Jeg vil ikke føde eder; hvad som døer, maa døe, og hvad som udslettes, maa udslettes, og de Overblevne skulle æde, den Ene den Andens Kjød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.
7 Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene.
8 Og jeg udslettede tre Hyrder i een Maaned; thi min Sjæl var bekymret over dem, og deres Sjæl væmmedes ogsaa ved mig.
14 Og jeg sønderhuggede min den anden Stav, (kaldet) Baand, at tilintetgjøre Broderskabet imellem Juda og imellem Israel.
15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.
16 Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.
17 Vee en unyttig Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd (skal komme) over hans Arm og over hans høire Øie; hans Arm skal visselig visne, og hans høire Øie skal aldeles blive dumt.
10 Og jeg tog min Stav, Liflighed, og sønderhuggede den, til at gjøre min Pagt til Intet, som jeg havde gjort med alle disse Folk.
4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.
20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød,
9 Og jeg vil lade dem æde deres Sønners Kjød og deres Døttres Kjød, og de skulle æde, hver sin Vens Kjød, i Beleiring og i Trang, med hvilke deres Fjender og de, som søge efter deres Liv, skulle trænge dem.
8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg lader Sværdet komme over dig, og jeg vil lade udrydde Mennesker og Fæ af dig.
3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
29 Og I skulle æde eders Sønners Kjød, og æde eders Døttres Kjød.
17 Eller (om) jeg lod Sværdet komme over det samme Land, og jeg sagde: Sværd! du skal fare igjennem Landet, og jeg udryddede deraf Mennesker og Fæ,
3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.
20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.
8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
25 Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
16 Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret.
14 Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.
7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise.
10 Derfor skulle Forældrene æde (deres) Børn midt i dig, og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil udføre mine Domme i dig, og adsprede alt det Overblevne af dig i alle Vinde.
11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.
19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder?
20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes til dem: See, jeg, jeg, ja jeg vil dømme imellem de fede Lam og imellem de magre Lam.
17 Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener.
2 Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet.
3 Thi jeg vil beskikke over dem fire Slags, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaae, og Hundene til at bortslæbe, og Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til at æde og til at fordærve.
4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.
12 (Thi) dersom de end faste, vil jeg (dog) ikke høre deres Skrig, og om de end offre Brændoffer og Madoffer, haver jeg (dog) ikke Behagelighed til (dem); thi jeg vil fortære (dem) ved Sværd og ved Hunger og ved Pestilentse.
3 Jeg vil borttage Menneskene og Dyrene, borttage Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, og alt Anstød tillige med de Ugudelige; ja, jeg vil udrydde Menneskene af Landet, siger Herren.
18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,
16 Og jeg vil adsprede dem iblandt Hedningerne, hvilke de eller deres Fædre ikke kjendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faaer gjort Ende paa dem.
4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.
7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
19 Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?
12 Den, som er langt borte, skal døe ved Pestilentsen, og den, som er nær, skal falde ved Sværdet, men den Overblevne og Bevarede skal døe af Hungeren; og jeg vil fuldende min Grumhed imod dem.
17 og (naar) jeg sender Hunger over eder, og onde Dyr, og de skulle berøve dig dine Børn, og der skal gaae Pestilentse og Blod igjennem dig, og jeg vil føre et Sværd over dig; jeg, Herren, jeg haver talet det.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
3 Og jeg vil udrydde Dommeren midt af den, og ihjelslaae alle dens Fyrster med ham, sagde Herren.
9 Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken.
13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.
30 Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig.
4 Efterdi at jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede over alt Kjød fra Sønden til Norden.