5 Mosebok 33:3

Original Norsk Bibel 1866

Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 10:39 : 39 Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
  • Mal 1:2 : 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob.
  • Apg 22:3 : 3 Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag,
  • 5 Mos 7:6-8 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk. 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
  • 5 Mos 14:2 : 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
  • 1 Sam 2:9 : 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
  • Sal 31:15 : 15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
  • Sal 47:4 : 4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
  • Sal 50:5 : 5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
  • Sal 147:19-20 : 19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette. 20 Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
  • Ordsp 2:1 : 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
  • Jer 31:3 : 3 Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed.
  • Jer 32:40 : 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.
  • Hos 11:1 : 1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
  • Rom 8:35-39 : 35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd? 36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. — 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede. 38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, 39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
  • Rom 9:11-13 : 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte — 12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre, 13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
  • Ef 2:4-5 : 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os, 5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
  • Kol 3:3-4 : 3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud. 4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
  • Luk 2:46 : 46 Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham siddende i Templet midt iblandt Lærerne, (hvor) han baade hørte dem og spurgte dem ad.
  • Luk 8:35 : 35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
  • Joh 10:28-29 : 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
  • Joh 17:11-15 : 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi. 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes. 13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig. 14 Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 15 Jeg beder ikke, at du skal tage dem (ud) af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
  • 1 Pet 1:5 : 5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
  • 2 Mos 19:5-6 : 5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til. 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
  • 1 Joh 4:19 : 19 Vi elske ham, fordi han elskede os først.
  • 1 Tess 1:6 : 6 Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja Herrens, idet I annammede Ordet under megen Trængsel med den Hellig-Aands Glæde,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Og han sagde: Herren er kommen af Sinai, og er opgangen af Seir for dem, han aabenbarede sig herlig af Parans Bjerg og kom med ti tusinde Hellige; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem,

  • 72%

    4 Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.

    5 Og han var en Konge for den Rette, da Folkets Øverster forsamlede sig tilligemed Israels Stammer.

  • 23 Og jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Jeg er udryddet fra (at være) for dine Øine; dog hørte du mine (ydmyge) Begjæringers Røst, der jeg raabte til dig.

  • 3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.

  • 14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!

  • 5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.

  • 15 (Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.

  • 10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.

  • 67%

    3 Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

    4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.

  • 9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.

  • 66%

    4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.

    5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.

  • 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 32 Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.

  • 4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.

  • 5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.

  • 22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 14 Samler eder, I alle, og hører: Hvo iblandt dem haver forkyndt disse Ting? Herren elskede ham, han skal gjøre (efter) sin Behagelighed imod Babel, og (bevise) sin Arm imod Chaldæerne.

  • 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

  • 16 Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.

  • 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

  • 9 at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!

  • 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

  • 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud.

  • 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.

  • 9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).

  • 10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.

  • 31 Saa skulle, Herre, alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være, ligesom Solen udgaaer i sin Kraft. Og Landet hvilede fyrretyve Aar.

  • 37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,

  • 56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.

  • 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

  • 13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

  • 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

  • 15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

  • 3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.

  • 21 Og han udsaae sig det Første (af Landet), at han var der beskjærmet i den Deel, (ham var given) af Lovgiveren; dog kom han med Folkenes Øverster, han gjorde Herrens Retfærdighed og hans Rette imod Israel.

  • 7 Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.

  • 28 Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.