Matteus 3:17
Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.
9 Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.
10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
12 Og strax drev Aanden ham udi Ørkenen.
21 Men det begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,
22 og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag.
2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.
4 Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.
5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.
18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
15 Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham.
16 Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham!
36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
7 Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
13 Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham.
30 Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg.
31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
32 Og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en Due af Himmelen, og den blev over ham.
33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.
34 Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
17 paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde:
2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
29 Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: En Engel talede til ham.
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
26 Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.
2 Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig;
3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette,
35 Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
16 Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.
33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder.
3 Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse;