Markus 9:7
Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede.
29 Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnende.
30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias,
31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem.
32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peder til Jesum: Mester! det er godt, at vi blive her, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen.
35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham!
36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
37 Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
1 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.
2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.
4 Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.
5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!
8 Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.
9 Og der de gik ned af Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.
16 Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.
18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
8 Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.
9 Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
1 Og han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.
2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
4 Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu.
5 Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een.
6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
22 og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
29 Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: En Engel talede til ham.
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig.
7 Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.
20 Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
30 Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.
9 Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine.
27 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.
37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
44 Men der de alle forundrede sig over alt det, som Jesus gjorde, sagde han til sine Disciple: Vender I eders Øren til disse Ord, at Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder.
18 Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: Hvem siger Folket mig at være?
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.