Lukas 22:70
Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Men der Jesus var kommen til Egnen om Cæsarea, Philippi (Stad), spurgte han sine Disciple ad og sagde: Hvem sige Menneskene mig, som er Menneskens Søn, at være?
14 Men de sagde: Nogle (sige, at du er) Johannes den Døber, men Andre: Elias, men Andre: Jeremias eller en af Propheterne.
15 Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?
16 Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.
11 Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det.
20 Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
2 Og Pilatus spurgte ham ad: Er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: Du siger det.
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: Er du den Jødernes Konge? men han svarede ham og sagde: Du siger det.
42 Hvad tykkes eder om Christo? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.
43 Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger:
61 Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter ad og sagde til ham: Er du Christus, den Velsignedes Søn?
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
62 Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?
63 Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.
64 Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.
71 Men de sagde: Hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.
33 Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset, og kaldte Jesum og sagde til ham: Er du den Jødernes Konge?
34 Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke.
68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.
69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.
41 Men han sagde til dem: Hvorledes siger man, at Christus er Davids Søn?
5 De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem.
6 Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden.
7 Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer.
37 Da sagde Pilatus til ham: Er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: Du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.
9 Andre sagde: Det er denne; men Andre: Han er ham lig. Han selv sagde: Det er mig.
22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!
66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.
54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
21 Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.
34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder?
7 Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
23 Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?
69 Og vi have troet og erkjendt, at du er Christus, den levende Guds Søn.
43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
18 Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: Hvem siger Folket mig at være?
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.
5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
22 De sagde da til ham: Hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til de Byer ved Cæsarea Philippi; og paa Veien spurgte han sine Disciple og sagde til dem: Hvem sige Menneskene, at jeg er?
35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham!
21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
64 I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe.
68 Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?