Matteus 17:5
Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
4 Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu.
5 Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een.
6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
7 Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
8 Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.
9 Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede.
29 Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnende.
30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias,
31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem.
32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peder til Jesum: Mester! det er godt, at vi blive her, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen.
35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham!
36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
37 Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.
16 Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.
18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
22 og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag.
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
1 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.
2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.
4 Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.
8 Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.
9 Og der de gik ned af Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.
17 paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
29 Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: En Engel talede til ham.
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
15 Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?
70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
34 Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
5 Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
26 Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
37 Og Faderen, som haver udsendt mig, haver selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst, eller seet hans Skikkelse.
64 Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
20 Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.