Jesaja 41:23
Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre.
Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
21(Saa) lader eders Trætte komme nær, siger Herren, lader eders stærke (Beviisninger) komme frem, siger Jakobs Konge.
22Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.
8Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.
9Lader alle Hedningerne samles tilhobe og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgjøre dette? lader dem lade os høre de forrige Ting; lader dem føre deres Vidner, saa de kunne retfærdiggjøres, og man kan høre og sige: (Det er) Sandhed.
24See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.
19som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.
26Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
5Og jeg haver fra den (Tid) kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du skulde ikke maaskee sige: Min Afgud gjorde de Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede befoel dem.
6(Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
28Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.
3at Herren din Gud ville give os til kjende den Vei, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gjøre.
7Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
20Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
15Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
2og det Tegn eller den underlige Ting kommer, som han sagde til dig, sigende: Lader os gaae efter andre Guder, som du ikke kjendte, og lader os tjene dem,
6Jeg, jeg haver sagt: I ere Guder, og I ere alle den Høiestes Børn.
16Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
17Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
5Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.
12See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
9See, de forrige Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de skulle oprinde, vil jeg lade eder høre (om dem).
5Seer iblandt Hedningerne og skuer, og forundrer eder, (ja) forundrer eder; thi jeg gjør en Gjerning i eders Dage, I skulle ikke troe den, naar den fortælles.
11Thi den Ting, som Kongen begjærer, er svar, der er og ingen Anden, som kan kundgjøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig er ikke hos Menneskene.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
21Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
8Kommer dette ihu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte.
27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
11Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
40Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
41Seer, I Foragtere! og forundrer eder og bliver til Intet; thi jeg gjør en Gjerning i eders Dage, en Gjerning, hvilken I ikke vilde troe, dersom Nogen fortalte eder den.
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
15Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
16Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
10som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
21Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.
23Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
3Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
12Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
13Thi du er træt af dine mange Anslag; lad dem nu staae (her), de, som beskue Himlene, de, som see efter Stjernerne, de, som kundgjøre efter Nymaanerne, og lad dem frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.
24Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet,
10De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig.
22Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
18Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
10som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
27See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
2Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?