1 Mosebok 41:28
Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.
Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og jeg saae, der jeg drømte, og see, syv Ax, som voxede op paa eet Straa, fulde og gode.
23 Og see, efter dem opstege syv tørre Ax, som vare tynde og svedne af Østenvind.
24 Og de tynde Ax opslugte de syv gode Ax; og jeg haver sagt Spaamændene det, men Ingen kan udtyde mig det.
25 Og Joseph sagde til Pharao: Pharaos Drøm, den er een; Gud giver Pharao tilkjende, hvad han vil gjøre.
26 De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Ax, de ere syv Aar; det er een Drøm.
27 Og de syv magre og stygge Køer, de, som opstege efter dem, de ere syv Aar, og de syv tomme Ax, svedne af Østenvind, skulle være syv Hungersaar.
29 See, der komme syv Aar med stor Overflødighed i ganske Ægypti Land.
30 Og syv Hungersaar skulle opkomme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægypti Land; og Hungeren skal fortære Landet.
31 Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den samme Hunger, som kommer herefter; thi den bliver meget svar.
32 Men at Pharao haver drømt igjen, anden Gang, (betyder,) at det skal visseligen skee af Gud, Gud skal og snarligen gjøre dette.
33 Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land.
34 Dette gjøre Pharao, og beskikke Tilsynsmænd over Landet, og tage den femte Deel af Ægypti Land i de syv Overflødigheds Aar.
35 Og de skulle samle allehaande Spise udi disse gode tilkommende Aar, og sanke Korn ind, at være under Pharaos Haand, til Spise i Stæderne, og de skulle forvare det.
36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægypti Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
37 Og denne Tale var god forPharaos Øine og for alle hans Tjeneres Øine.
38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er?
39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
1 Og det skede, der to ganske Aar vare omme, drømte og Pharao, og see, han stod hos Floden.
2 Og see, af Floden opstege syv Køer, deilige af Udseende og fede paa Kjød, og aade i Engen.
3 Og see, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kjød, og stode hos de (andre) Køer paa Bredden af Floden.
4 Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kjød, opaade de syv Køer, som vare deilige af Udseende og fede; saa vaagnede Pharao.
5 Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og see, syv Ax voxede op paa eet Straa, fulde og gode.
6 Og see, syv Ax, tynde og svedne af Østenvind, opkom efter dem.
7 Og de magre Ax opslugte de syv fede og fulde Ax; da vaagnede Pharao, og see, det var en Drøm.
8 Og det skede om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de Vise derudi; og Pharao fortalte dem sin Drøm, men Ingen var, som udtydede Pharao den.
53 Og de syv Overflødigheds Aar endtes, som vare i Ægypti Land.
54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, saasom Joseph havde sagt; og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det ganske Ægypti Land.
55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
15 Da sagde Pharao til Joseph: Jeg drømte en Drøm, og Ingen er der, som kan udtyde den; men jeg haver hørt om dig, at der siges, at naar du hører nogen Drøm, kan du udtyde den.
16 Og Joseph svarede Pharao og sagde: Mig foruden skal Gud svare Pharao Godt.
17 Da sagde Pharao til Joseph: Der jeg drømte, see, da stod jeg paa Bredden af Floden
18 Og see, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kjød og deilige af Skikkelse; og de aade i Engen.
19 Og see, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse, og magre paa Kjød; jeg haver ikke seet saa stygge som dem i ganske Ægypti Land.
20 Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.
29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
2 Du Menneskesøn! siig til Pharao, Kongen i Ægypten, og til hans Mangfoldighed: Hvem er du lig i din Storhed?
22 Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.
23 Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, saa kunne vi vide, at I ere Guder; ja gjører vel eller gjører ilde, saa ville vi see os om og besee det med hverandre.
17 Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
7 Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.
8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.
19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden.
44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.