1 Mosebok 45:7
Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.
Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.
9Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
10Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
11Og jeg vil opholde dig der, thi endnu er fem Aar Hunger, paa det du skal ikke fordærves af Armod, du og dit Huus, og alt det, som dig hører til.
12Og see, eders Øine see, og min Broders Benjamins Øine, at jeg taler mundtligen til eder.
13Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned
4Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
5Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.
6Thi nu haver der været to Aar Hunger i Landet, og endnu ere fem Aar, i hvilke der ikke skal være Pløining eller Høst.
19Og Joseph sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?
20Og I tænkte Ondt imod mig; Gud tænkte, (at vende) det til Gode, for at gjøre (det, som sees) paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
21Saa frygter nu ikke, jeg, jeg vil opholde eder og eders smaae Børn; saa trøstede han dem og talede kjærligen med dem.
17Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.
9Og Patriarcherne bare Avind mod Joseph og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham.
10Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
18Og tager eders Fader og eders Huusfolk, og kommer til mig; og jeg vil give eder det Bedste i Ægypti Land, at I skulle æde af Landets Fedme.
28Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.
14Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.
36Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægypti Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
39Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.
25Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
5Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
6Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
2Og han sagde: See, jeg hører, at der er Korn tilfals i Ægypten; farer did ned og kjøber til os derfra, at vi maae leve og ikke døe.
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
12Men der Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
29See, der komme syv Aar med stor Overflødighed i ganske Ægypti Land.
41Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.
5Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken
15Derpaa skulle I prøves: Saa vist Pharao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.
15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
15Thi jeg er hemmeligen stjaalen af de Ebræers Land; dertil haver jeg og her ikke gjort Noget, at de have sat mig ind i Hulen.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.