2 Mosebok 32:23

Original Norsk Bibel 1866

Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 32:1-4 : 1 Og Folket saae, at Mose tøvede at komme ned af Bjerget; og Folket forsamledes mod Aron, og de sagde til ham: Staa op, gjør os Guder, som kunne gaae for os, thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet. 2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døttres Øren, og bærer dem til mig. 3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron. 4 Og han tog det af deres Haand, og dannede det med en Stiil, og gjorde en støbt Kalv deraf; og de sagde: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
  • 2 Mos 32:8 : 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:

    40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land.

    41 Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.

  • 91%

    1 Og Folket saae, at Mose tøvede at komme ned af Bjerget; og Folket forsamledes mod Aron, og de sagde til ham: Staa op, gjør os Guder, som kunne gaae for os, thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet.

    2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døttres Øren, og bærer dem til mig.

    3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.

    4 Og han tog det af deres Haand, og dannede det med en Stiil, og gjorde en støbt Kalv deraf; og de sagde: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.

    5 Der Aron det saae, byggede han et Alter for dem; og Aron raabte og sagde: Imorgen er det Herrens Høitid.

  • 85%

    7 Da sagde Herren til Mose: Gak, stig ned; thi dit Folk, som du førte op fra Ægypti Land, haver handlet fordærveligen.

    8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.

    9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.

  • 83%

    24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.

    25 Der Mose saae Folket, at det var blottet, thi Aron havde blottet det, til en Spot for deres Modstandere,

  • 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.

  • 31 Der Mose kom igjen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk haver syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.

  • 76%

    19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.

    20 Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild, og malede den til Pulver, og strøede det ovenpaa Vandet, og gav Israels Børn at drikke.

    21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?

    22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde.

  • 12 Og Herren sagde til mig: Gjør dig rede, gak snart ned herfra, thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, haver fordærvet sig; de ere snart afvegne fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.

  • 19 De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede.

  • 35 Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort den Kalv, hvilken Aron havde gjort.

  • 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget);

  • 20 Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.

  • 73%

    11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?

    12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken?

  • 23 I skulle ikke gjøre (Guder) for mig; Sølv-Guder eller Guld-Guder skulle I ikke gjøre eder.

  • 4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.

  • 72%

    25 Og Mose sagde: Du, du skal og give med os Slagtoffere og Brændoffere, og vi ville offre til Herren vor Gud.

    26 Og endogsaa vort Fæ skal gaae med os, der skal ikke en Klov blive tilbage, thi vi skulle tage deraf til at tjene Herren vor Gud; thi vi, vi vide ikke, hvormed vi skulle tjene Herren, førend vi komme derhen.

  • 28 Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land.

  • 19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe.

  • 12 Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.

  • 16 Og jeg saae, og see, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv; I vare snart vegne af fra den Vei, som Herren havde budet eder.

  • 8 Og Mose og Aron bleve hentede tilbage til Pharao, og han sagde til dem: Gaaer, tjener Herren eders Gud; hvilke ere de, som gaae bort?

  • 26 Og Mose sagde: Det maa ikke skee, at vi saa gjøre; thi vi skulde (da) offre Ægypternes Vederstyggelighed til Herren vor Gud; see, skulde vi offre Ægypternes Vederstyggelighed for deres Øine, og de skulde ikke stene os?

  • 16 thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?

  • 3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 3 Og de sagde: De Ebræers Gud mødte os; Kjære, lad os gaae tre Dages Reise i Ørken og gjøre Herren vor Gud Offer, at han ikke skal møde os med Pestilentse eller med Sværdet.

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 17 Du skal ingen støbte Guder gjøre dig.

  • 17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.

  • 4 De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.

  • 1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig.