Markus 11:10
Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!
Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og de førte Føllet til Jesum og lagde deres Klæder derpaa; og han satte sig derpaa.
8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
7 Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8 Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
10 Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne?
11 Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa.
12 Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13 toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
14 Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig paa det, som der er skrevet:
15 Frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
16 Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
34 Men de sagde: Herren haver det behov.
35 Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
36 Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37 Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
38 Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste!
11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.
12 Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2 Gaaer bort til den By, som ligger for eder; og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid.
3 Og dersom Nogen siger til eder: Hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.
9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
39 Thi jeg siger eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
4 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:
5 Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl.
1 Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
2 Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.
28 Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
29 Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30 Gaaer hen til den By, som ligger for eder; naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
35 See, eders Huus skal forlades eder øde; men sandelig siger jeg eder: I skulle ikke see mig, indtil (Tiden) kommer, naar I skulle sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn.
2 Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
11 Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?
18 og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge!
15 Og de kom til Jerusalem, og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet; og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
27 Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
47 Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
45 Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
37 Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.
10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!