Matteus 22:32
Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Da svarede Jesus og sagde til dem: Fare I ikke derfor vild, fordi I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?
25Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
26Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
27Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud; derfor fare I meget vild.
37Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.
38Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle.
39Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.
31Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger:
32Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
6Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
14Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.
15Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
16Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
25Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
5at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.
2Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
30Men Gud opreiste ham fra de Døde;
13Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.
52Da sagde Jøderne til ham: Nu indsee vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen.
53Mon du er større end vor Fader Abraham, som er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?
29Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
9Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
13Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
25Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
2Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
3Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
8Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?
58Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Førend Abraham blev, er jeg.
18Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:
17— som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
53Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.
27Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde:
33som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
30Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig.
23Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
5Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
16Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
13at han maa opreise dig idag, sig til et Folk, og han maa være dig til en Gud, saasom han haver tilsagt dig, og saasom han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
9og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
3Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
17Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud.
29Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;