Lukas 16:30

Original Norsk Bibel 1866

Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 16:9-9 : 9 Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som haver Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. 10 Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine, 11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger.
  • Luk 3:8 : 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
  • Luk 13:3 : 3 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
  • Luk 13:5 : 5 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
  • Luk 16:24 : 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.

  • 83%

    22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven.

    23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.

    24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.

    25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.

    26 Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.

    27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;

    28 thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted.

    29 Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem.

  • 5 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.

  • 71%

    29 Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

    30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

  • 3 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.

  • 69%

    26 Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?

    27 Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud; derfor fare I meget vild.

  • 69%

    59 Men han sagde til en Anden: Følg mig! Men denne sagde: Herre! tilsted mig, at jeg gaaer først hen at begrave min Fader.

    60 Men Jesus sagde til ham: Lad de Døde begrave deres Døde; men gak du hen og forkynd Guds Rige.

  • 52 Da sagde Jøderne til ham: Nu indsee vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen.

  • 68%

    43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!

    44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.

  • 31 Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger:

  • 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.

  • 68%

    39 De svarede og sagde til ham: Abraham er vor Fader. Jesus sagde til dem: Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gjerninger.

    40 Men nu søge I at slaae mig ihjel, et Menneske, der haver sagt eder Sandheden, som jeg haver hørt af Gud; dette havde Abraham ikke gjort.

  • 37 Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.

  • 31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?

  • 22 Men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.

  • 27 Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde:

  • 11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

  • 18 Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:

  • 30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;

  • 16 Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.

  • 66%

    14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!

    15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.

  • 5 Men de overveiede ved sig selv og sagde: Sige vi: Af Himmelen, da siger han: Hvorfor troede I ham da ikke?

  • 40 Og I ville (dog) ikke komme til mig, at I kunne have Livet.

  • 6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen.

  • 5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

  • 21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

  • 13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.

  • 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,

  • 17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.

  • 20 Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.

  • 32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.

  • 25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.

  • 30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.

  • 53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.

  • 14 Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;

  • 28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.

  • 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.