Markus 12:26
Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
36 thi de kunne ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.
37 Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.
38 Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle.
28 Hvis Hustru af disse Syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger:
32 Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
33 Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
27 Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud; derfor fare I meget vild.
32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
23 Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de Syv have havt hende til Hustru.
24 Da svarede Jesus og sagde til dem: Fare I ikke derfor vild, fordi I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?
25 Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.
14 Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.
15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
18 Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:
19 Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Afkom.
25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26 og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
27 Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde:
28 Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom.
23 Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:
24 Mester! Moses haver sagt: Naar Nogen døer og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom.
29 Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem.
30 Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.
8 Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?
25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;
28 Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst;
2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
35 Men der maatte Nogen sige: Hvorledes opstaae de Døde? men med hvordant et Legeme komme de frem?
23 Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
52 Da sagde Jøderne til ham: Nu indsee vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: Dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen.
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til?
33 I Opstandelsen altsaa, hvis Hustru af disse skal hun da være? thi de Syv havde hende (alle) til Hustru.
19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
29 Hvad monne de ellers gjøre, som døbes over de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de og over de Døde?