Markus 12:23
Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de Syv have havt hende til Hustru.
Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de Syv have havt hende til Hustru.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde:
28Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom.
29Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30Og den anden tog Hustruen; ogsaa han døde barnløs.
31Og den tredie tog hende, og saaledes alle Syv; de efterlode ikke Børn og døde.
32Men sidst af dem alle døde ogsaa Qvinden.
33I Opstandelsen altsaa, hvis Hustru af disse skal hun da være? thi de Syv havde hende (alle) til Hustru.
34Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
35men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken tilægte eller bortgiftes;
36thi de kunne ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.
23Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:
24Mester! Moses haver sagt: Naar Nogen døer og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom.
25Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
26Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende.
27Men sidst af dem alle døde og Qvinden.
28Hvis Hustru af disse Syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.
29Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
30Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger:
18Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:
19Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Afkom.
20Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;
21og den anden tog hende og døde, og han efterlod ikke heller Afkom, og den tredie ligesaa.
22Og de toge hende de Syv, og efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og Qvinden.
24Da svarede Jesus og sagde til dem: Fare I ikke derfor vild, fordi I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?
25Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
26Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
2Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
39En Hustru er bunden ved Loven, saa lang Tid hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri, at giftes med hvem hun vil, alene (at det skeer) i Herren.
10Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
4Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
7De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?
17Qvinden svarede og sagde: Jeg haver ikke Mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg haver ikke Mand.
18Thi du haver havt fem Mænd, og den, som du nu haver, er ikke din Mand; det sagde du sandt.
10Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det samme.
11Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.
12Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.
23Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
5Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
4Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,
8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
27Er du bunden til en Hustru, søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru, søg ikke en Hustru.
29Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;
24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
16Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?