Matteus 19:10
Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
4 Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
5 og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6 Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
7 De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?
8 Han sagde til dem: Moses tilstedede eder at skille eder fra eders Hustruer formedelst eders Hjerters Haardhed; men fra Begyndelsen haver det ikke saaledes været.
9 Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hor, og hvo, som tager en Fraskilt til ægte, han bedriver Hor.
7 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,
8 og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
9 Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
10 Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det samme.
11 Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.
12 Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.
11 Men han sagde til dem: Dette Ord fatte ikke Alle, men de, som det er givet.
12 Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv, og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan fatte, han fatte det!
18 Hver den, som skiller sig ved sin Hustru, og tager en anden tilægte, bedriver Hor, og hver den, som tager den tilægte, som er skilt fra en Mand, bedriver Hor.
33 I Opstandelsen altsaa, hvis Hustru af disse skal hun da være? thi de Syv havde hende (alle) til Hustru.
34 Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
35 men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken tilægte eller bortgiftes;
31 Men der er sagt, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32 Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Sag, gjør, at hun bedriver Hor; og hvo, som tager en Fraskilt tilægte, bedriver Hor.
8 Men jeg siger til de Ugifte og til Enker, at det er dem godt, om de blive (ugifte), som og jeg er.
9 Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.
10 Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden —
11 men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.
12 Men til de Andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder haver en vantro Hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke.
38 saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.
2 Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
29 Men han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Forældre, eller Brødre, eller Hustru, eller Børn for Guds Riges Skyld,
26 Jeg mener altsaa, at dette er godt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.
27 Er du bunden til en Hustru, søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru, søg ikke en Hustru.
28 Men dersom du og giftede dig, syndede du ikke, og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle Saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner eder.
29 Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;
29 Men Jesus svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre, for min og Evangelii Skyld,
1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.
4 Men de sagde: Moses tilstedede at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.
5 Og Jesus svarede og sagde til dem: Formedelst eders Hjerters Haardhed skrev han eder dette Bud.
30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.
19 Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Afkom.
1 Men angaaende de Ting, som I skreve til mig om, da er det et Menneske godt, at han ikke rører en Qvinde;
2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
36 Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun er over den mandvoxne Alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.
4 Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.
23 Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de Syv have havt hende til Hustru.
28 Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom.
29 Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
25 Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.