Johannes 4:17
Qvinden svarede og sagde: Jeg haver ikke Mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg haver ikke Mand.
Qvinden svarede og sagde: Jeg haver ikke Mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg haver ikke Mand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Thi du haver havt fem Mænd, og den, som du nu haver, er ikke din Mand; det sagde du sandt.
19 Qvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.
21 Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.
6 Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7 Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.
8 Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.
9 Den samaritanske Qvinde sagde da til ham: Hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Qvinde, om Drikke? — Thi Jøder omgaaes ei med Samaritaner. —
10 Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte den Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
12 Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Sønner og hans Qvæg?
13 Jesus svarede og sagde til hende: Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen;
14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
15 Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.
16 Jesus siger til hende: Gak bort, kald din Mand og kom hid.
25 Qvinden siger til ham: Jeg veed, at Messias kommer — hvilket betyder Christus; naar han kommer, skal han forkynde os alle Ting.
26 Jesus siger til hende: Jeg er (Messias), som taler med dig.
27 Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
28 Da lod Qvinden sit Vandkar staae, og gik bort til Staden og sagde til Menneskene (der):
29 Kommer, seer et Menneske, som sagde mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være Christus?
10 Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?
11 Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.
39 Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
3 Og der dem fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: De have ikke Viin.
4 Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen.
4 Og de sagde til ham: Mester! denne Qvinde er greben paa frisk Gjerning i Hor.
5 Men Moses bød os i Loven, at Saadanne skulle stenes; men hvad siger du?
4 Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
28 Hvis Hustru af disse Syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
23 Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de Syv have havt hende til Hustru.
7 Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
33 I Opstandelsen altsaa, hvis Hustru af disse skal hun da være? thi de Syv havde hende (alle) til Hustru.
34 Og Jesus svarede og sagde til dem: Denne Verdens Børn tage tilægte og bortgiftes;
4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
4 Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.
2 Thi den gifte Qvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden døer, haver hun Intet at gjøre med Loven om Manden.
3 Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
42 Og de sagde til Qvinden: Vi troe ikke nu længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandeligen den Verdens Frelser, Christus.
48 Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
27 I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
7 De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?
15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
31 Men der er sagt, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
10 Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.
50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
27 Er du bunden til en Hustru, søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru, søg ikke en Hustru.