Johannes 8:7
Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.
9Men der de hørte det og vare overbeviste af Samvittigheden, gik de ud, Een efter den Anden, og begyndte fra de Ældste indtil de Yngste; og Jesus blev alene ladt tilbage, og Qvinden staaende midt (paa Pladsen).
10Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?
11Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.
12Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
13Da sagde Pharisæerne til ham: Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.
2Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Qvinde til ham, greben i Hor, og stillede hende frem.
4Og de sagde til ham: Mester! denne Qvinde er greben paa frisk Gjerning i Hor.
5Men Moses bød os i Loven, at Saadanne skulle stenes; men hvad siger du?
6Men de sagde dette for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
59Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet, og gik igjennem midt iblandt dem, og han undkom saaledes.
46Hvo af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke?
37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
31Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
32Jesus svarede dem: Mange gode Gjerninger viste jeg eder af min Faders; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig?
27Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
51Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?
34De svarede og sagde til ham: Du er aldeles født i Synd, og du lærer os? Og de stødte ham ud.
7Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
5da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
18Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
37Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
1Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
6Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden.
7Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer.
17Qvinden svarede og sagde: Jeg haver ikke Mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg haver ikke Mand.
11Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.
41Jesus sagde til dem: Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: Vi see; derfor bliver eders Synd.
7Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.
34Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hver den, som gjør Synd, er Syndens Træl.
15I dømme efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.
19Haver ikke Moses givet eder Loven? og Ingen af eder holder Loven? Hvi søge I at slaae mig ihjel?
27I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
28Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
43Men Simon svarede og sagde: Jeg slutter, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: Du dømte ret.
44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
29Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
30Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
5Du Øienskalk! drag først Bjælken ud af dit (eget) Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven af din Broders Øie.
8Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!