Johannes 8:6

Original Norsk Bibel 1866

Men de sagde dette for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 19:3 : 3 Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
  • Jer 17:13 : 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
  • Luk 10:25 : 25 Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
  • Matt 22:18 : 18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
  • Fork 3:7 : 7 Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale,
  • 1 Kor 10:9 : 9 Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
  • Luk 20:20-23 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt. 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
  • Matt 22:35 : 35 Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
  • Matt 26:63 : 63 Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.
  • Mark 8:11 : 11 Og Pharisæerne gik ud, og begyndte at tviste med ham og begjærede af ham et Tegn fra Himmelen, for at friste ham.
  • Mark 10:2 : 2 Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
  • Mark 12:15 : 15 Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.
  • Luk 11:16 : 16 Men Andre fristede ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
  • Luk 11:53-54 : 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • 1 Mos 49:9 : 9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham?
  • 4 Mos 14:22 : 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
  • Sal 38:12-14 : 12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte. 13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig. 14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
  • Amos 5:10 : 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
  • Amos 5:13 : 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
  • Matt 10:16 : 16 See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.
  • Matt 15:23 : 23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
  • Matt 16:1 : 1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.
  • Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Ordsp 26:17 : 17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
  • Dan 5:5 : 5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
  • Joh 8:2 : 2 Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    7 Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.

    8 Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.

    9 Men der de hørte det og vare overbeviste af Samvittigheden, gik de ud, Een efter den Anden, og begyndte fra de Ældste indtil de Yngste; og Jesus blev alene ladt tilbage, og Qvinden staaende midt (paa Pladsen).

    10 Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?

    11 Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.

  • Joh 8:2-5
    4 vers
    84%

    2 Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

    3 Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Qvinde til ham, greben i Hor, og stillede hende frem.

    4 Og de sagde til ham: Mester! denne Qvinde er greben paa frisk Gjerning i Hor.

    5 Men Moses bød os i Loven, at Saadanne skulle stenes; men hvad siger du?

  • 59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet, og gik igjennem midt iblandt dem, og han undkom saaledes.

  • Luk 6:7-8
    2 vers
    70%

    7 Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.

    8 Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.

  • 46 Hvo af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke?

  • 2 Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham om Sabbaten, at de kunde anklage ham.

  • 69%

    6 Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden.

    7 Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer.

  • 69%

    3 Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.

    4 Pilatus spurgte ham atter ad og sagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig.

  • 68%

    3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.

    4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?

  • 29 Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?

  • 22 Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?

  • 68%

    6 Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:

    7 Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?

    8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?

  • 51 Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

  • 20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.

  • 3 Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?

  • 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.

  • 34 De svarede og sagde til ham: Du er aldeles født i Synd, og du lærer os? Og de stødte ham ud.

  • 32 Jesus svarede dem: Mange gode Gjerninger viste jeg eder af min Faders; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig?

  • 40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!

  • 2 Men Nogle af Pharisæerne sagde til dem: Hvi gjøre I det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaterne?

  • 30 Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.

  • 18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?

  • 19 Haver ikke Moses givet eder Loven? og Ingen af eder holder Loven? Hvi søge I at slaae mig ihjel?

  • 5 Og Jesus svarede og sagde til dem: Formedelst eders Hjerters Haardhed skrev han eder dette Bud.

  • 13 Da sagde Pharisæerne til ham: Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.

  • 21 Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.

  • 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?

  • 6 — Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —

  • 10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.

  • 32 Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.

  • 12 Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?

  • 26 Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?

  • 7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).

  • 7 De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?

  • 45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.

  • 34 Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?

  • 13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.