Lukas 20:23
Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
16Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
17Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
18Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
19Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning.
20Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
21De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.
13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
15Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.
16Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
17Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
24Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens.
25Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
11Og Pharisæerne gik ud, og begyndte at tviste med ham og begjærede af ham et Tegn fra Himmelen, for at friste ham.
24Men der de kom til Capernaum, gik de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder og sagde: Betaler ikke eders Mester (Skattens) Penge?
25Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
35Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
2Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
3Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
3Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den:
22Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
12Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
16Men Andre fristede ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
5Men de overveiede ved sig selv og sagde: Sige vi: Af Himmelen, da siger han: Hvorfor troede I ham da ikke?
1Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.
45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
3Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
11Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
12Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.
41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
27Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?
1Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
3Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
17Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?
6— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —