Lukas 5:22

Original Norsk Bibel 1866

Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 139:2 : 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
  • Jes 66:18 : 18 Og jeg, (jeg veed) deres Gjerninger og deres Tanker; det skal komme, at (jeg skal) sanke alle Hedningerne og Tungemaal, og de skulle komme og see min Herlighed.
  • Matt 9:4 : 4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
  • Matt 12:25 : 25 Men da Jesus vidste deres Tanker, sagde han til dem: Hvert Rige, som bliver splidagtigt med sig selv, vorder øde, og hver Stad eller Huus, som bliver splidagtigt med sig selv, vil ikke blive bestandigt.
  • Mark 8:17 : 17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?
  • Luk 24:38 : 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?
  • Apg 5:3 : 3 Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi?
  • Hebr 4:12 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
  • Åp 2:23 : 23 Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger.
  • 1 Krøn 28:9 : 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
  • Esek 38:10 : 10 Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke,
  • Ordsp 15:26 : 26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.

    6Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:

    7Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud?

    8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?

    9Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?

    10Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —

  • 87%

    3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.

    4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?

    5Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?

    6Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.

  • 82%

    20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.

    21Og de Skriftkloge og Pharisæerne begyndte at tænke og sagde: Hvo er denne, som taler Guds-Bespottelser? hvo kan forlade Synder, uden Gud alene?

  • 77%

    16Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.

    17Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?

    18Have I Øine og see ikke? og have I Øren og høre ikke? og komme I ikke ihu?

  • 23Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?

  • 31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?

  • 5Men de overveiede ved sig selv og sagde: Sige vi: Af Himmelen, da siger han: Hvorfor troede I ham da ikke?

  • Luk 6:7-9
    3 vers
    75%

    7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.

    8Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.

    9Jesus sagde derfor til dem: Jeg vil spørge eder: Hvad er tilladt om Sabbaterne, at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse Liv, eller at fordærve?

  • 38Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

  • 73%

    17Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?

    18Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?

  • 73%

    7Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.

    8Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?

  • 49Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder?

  • 23Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?

  • 71%

    46Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.

    47Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.

  • 41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

  • 70%

    4Og han sagde til dem: Er det tilladt om Sabbaterne at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse et Liv, eller at slaae ihjel? Men de taug.

    5Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.

  • 25Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke?

  • 16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?

  • 33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?

  • 24Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?

  • 3Og Jesus tog til Orde og talede til de Lovkyndige og Pharisæerne, og sagde: Mon det er tilladt at helbrede om Sabbaten?

  • 45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

  • 15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

  • 15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

  • 14Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.

  • 2Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.

  • 32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.

  • 4gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

  • 6Men de sagde dette for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.

  • 39Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab.

  • 16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?

  • 3Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?

  • 15de vise nemlig Lovens Gjerning (at være) skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare hverandre; —