Lukas 21:14
Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae.
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
11Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.
13Men det skal vederfares eder til et Vidnesbyrd.
18Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
15Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
16og haver en god Samvittighed, saa at de, der haane eders gode Omgjængelse i Christo, maae beskjæmmes, idet de bagtale eder som Misdædere.
5Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor, saa I kjøbe den beleilige Tid.
6Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
19Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
22Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
19Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed.
25Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?
58Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
9Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
2Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
7Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.
21Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.
8sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
4Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
17Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
31Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
34Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
15Betænk dette, bliv deri, paa det din Fremgang maa være aabenbar i alle Ting.
31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?
21Du haver ikke Deel eller Lod i denne Lære; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
21at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
13(Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.