Johannes 5:12
Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6 Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
7 Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.
8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10 Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.
11 Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
13 Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15 Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
9 Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?
10 Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —
11 Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.
12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
5 Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
6 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.
23 Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
24 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, — sagde han til den Værkbrudne: — Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.
25 Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
10 Da sagde de til ham: Hvorledes bleve dine Øine aabnede?
11 Han svarede og sagde: Et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: Gak bort til Siloams Dam og to dig. Men da jeg gik bort og havde toet mig, fik jeg mit Syn.
12 Da sagde de til ham: Hvor er han? Han sagde: Jeg veed ikke.
13 Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.
26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
3 Og Jesus tog til Orde og talede til de Lovkyndige og Pharisæerne, og sagde: Mon det er tilladt at helbrede om Sabbaten?
4 Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.
30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
36 Han svarede og sagde: Hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
11 Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?
9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
31 Og hans Disciple sagde til ham: Du seer, at Folket trænger dig, og du siger: Hvo rørte ved mig?
32 Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
21 men hvorledes han nu (kan) see, vide vi ikke, eller hvo, der haver aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham; han maa selv svare for sig.
10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
13 Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, (efterdi) at han er blindfødt?
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).
15 Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
23 Derfor sagde hans Forældre: Han er gammel nok, spørger ham.
22 Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
19 Og de spurgte dem og sagde: Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var blindfødt? hvorledes haver han da nu sit Syn?
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
36 Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?
17 De sagde atter til den Blinde: Hvad siger du om ham, fordi han aabnede dine Øine? Men han sagde: Han er en Prophet.