Matteus 22:18
Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens.
25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
13 Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
15 Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.
16 Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
17 Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
17 Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
19 Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning.
20 Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
2 Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
22 Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
41 Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
35 Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
56 I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?
3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
3 Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
11 Og Pharisæerne gik ud, og begyndte at tviste med ham og begjærede af ham et Tegn fra Himmelen, for at friste ham.
25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
1 Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.
24 Men der de kom til Capernaum, gik de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder og sagde: Betaler ikke eders Mester (Skattens) Penge?
2 Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
2 Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
3 Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den:
14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
34 Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
45 Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
28 Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
16 Men Andre fristede ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
24 Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?
23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
18 Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
3 Alt det derfor, som de sige eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.