Johannes 12:42
Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
47Da svarede Pharisæerne dem: Monne og I være forførte?
48Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne?
22Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, saa skulde han blive udelukket af Synagogen.
36Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Disse Ting talede Jesus, og gik bort og skjulte sig for dem.
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
39Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
12Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.
13Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
42Og Mange troede der paa ham.
45Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
46Men Nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?
32Men sige vi: Den var af Mennesker, — da frygtede de for Folket; thi Alle holdt Johannes for i Sandhed at være en Prophet.
19Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
20Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.
16Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,
12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.
13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
31Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: Naar Christus kommer, mon han skal gjøre flere Tegn end disse, denne haver gjort?
32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.
26Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
26Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
39og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
14Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
12Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.
44Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.
45Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: Hvi førte I ham ikke hid?
5Thi hans Brødre troede ikke heller paa ham.
15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
30Der han talede dette, troede Mange paa ham.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
13Da sagde Pharisæerne til ham: Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.
6Men sige vi: Af Mennesker, da stener alt Folket os, thi det er fast i den Mening, at Johannes var en Prophet.
39Derfor søgte de atter at gribe ham; og han undkom af deres Haand.
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
1Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.