Johannes 12:43
Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
42Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
44Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke!
41Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder.
14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
5Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.
6Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Maaltiderne og paa de fornemste Stolestader i Synagogerne.
43Vee eder, I Pharisæer! at I gjerne ville sidde paa det fornemste Stolestade i Synagogerne og være hilsede paa Torvene.
7I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
8Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
9Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
44Men Jesus raabte og sagde: Hvo, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt;
31Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke?
32Men sige vi: Den var af Mennesker, — da frygtede de for Folket; thi Alle holdt Johannes for i Sandhed at være en Prophet.
19Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
38Og han sagde dem i sin Lærdom: Tager eder vare for de Skriftkloge, som (gjerne) ville gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene,
39og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
1Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagogerne og paa Gaderne, paa det de kunne æres af Menneskene; sandelig siger jeg eder: De have alt faaet deres Løn.
54Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; min Fader er den, som giver mig Ære, om hvem I sige, at han er eders Gud.
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
7Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud.
33Jøderne svarede ham og sagde: For en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Guds-Bespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud.
19Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
23paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
13Da sagde Pharisæerne til ham: Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.
26Vee eder, naar alle Mennesker tale vel om eder! lige det samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.
11thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
18Hvo, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo, som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Uret er ikke i ham.
23Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
48Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne?
26Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet.
16Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
36Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
31Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
9Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.
16Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
5Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagogerne og paa Gadernes Hjørner, paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
38Da svarede Nogle af de Skriftkloge og Pharisæerne og sagde: Mester, vi ville see et Tegn af dig.
4Thi Ingen gjør Noget i Løndom og søger dog selv at være berømt; dersom du gjør saadanne Ting, da aabenbar dig for Verden.
12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.