Lukas 18:15
Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til.
15 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.
16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
13 Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
15 Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
1 Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
2 Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem
3 og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4 Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
5 Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.
6 Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
36 Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
37 Hvo, som annammer eet af saadanne smaae Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.
38 Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, der ikke følger os, som drev Djævle ud i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.
14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
16 Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?
46 Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
47 Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48 Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.
10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
39 Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple.
31 Og hans Disciple sagde til ham: Du seer, at Folket trænger dig, og du siger: Hvo rørte ved mig?
30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
16 og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
14 Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.
35 Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
18 Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
18 Men han sagde: Henter mig dem hid.
2 Det er ham nyttigere, om en Møllesteen hænges om hans Hals, og han bliver kastet i Havet, end at han skal forarge een af disse Smaae.
42 Og hvo, som forarger een af de Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.
14 Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
10 Thi han helbredede Mange, saa at saa Mange, som havde Plager, trængte ind paa ham, at de kunde røre ved ham.
45 Og Jesus sagde: Hvo var det, som rørte ved mig? Men der Alle nægtede det, sagde Peder og de, som vare med ham: Mester! Folket trykker og trænger dig, og du siger: Hvo var det, som rørte ved mig?
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
40 Og de beloe ham; men han drev dem alle ud, og tog Barnets Fader og Moder med sig, og dem, som vare med ham, og gik ind, hvor Barnet laae.
40 og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød.
34 Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige:
17 Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.