Matteus 20:25
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.
42Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,
44og hvo, som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Træl.
24Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.
25Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige (Herrer).
26Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
26Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.
27Og hvo som vil være den Ypperste iblandt eder, han være eders Træl.
28Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
10Og I skulle ikke lade eder kalde Veiledere; thi Een er eders Veileder, nemlig Christus.
11Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
12Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
34Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
35Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
24Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
24Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette.
46Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
1Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
16Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
21Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
25Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
24Discipelen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre.
25Det er Discipelen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk?
44Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
8Og Jesus sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:
27Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
29Og jeg beskikker eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det;
25Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
13I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
14Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
15Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
47Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
27Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
20Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
18Og Jesus traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
4Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
9Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
9Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
39og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;