Lukas 2:29
Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 thi mine Øine have seet din Frelse,
31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
24 og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
26 Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.
27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
38 Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
23 Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
42 og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
26 Og nu, Herre! du er Gud, og du haver talet dette Gode til din Tjener.
27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.
38 Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
39 Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
28 Og nu, Herre, Herre! du er Gud, og dine Ord skulle blive Sandhed, og du har talet dette Gode til din Tjener.
29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.
14 Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
15 Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.
23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.
74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
38 Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste!
68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
39 Thi jeg siger eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
6 Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.
17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.
56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
26 Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.