Lukas 2:14
Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.
8 Og der vare Hyrder i den samme Egn, som vare ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
11 Thi eder er idag en Frelser, født, som er den Herre Christus, i Davids Stad.
12 Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
13 Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
15 Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
16 Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17 Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
18 Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
38 Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste!
78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
9 Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
10 Men der de saae Stjernen, bleve de ganske meget glade.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
30 thi mine Øine have seet din Frelse,
31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
1 Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vise fra Østen til Jerusalem og sagde:
2 Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23 See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
6 Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
38 Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
42 og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, saae et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinnede et Lys.
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
20 Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
2 Lover ham, alle hans Engle, lover ham, alle hans Hærskarer!
6 Og jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk,