Lukas 15:10
Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem.
3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
5Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
7Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
8Eller hvilken Qvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninderne og Naboerskerne og siger: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
11Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
12Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?
13Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.
14Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
21Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
22Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
23og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
24Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.
25Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.
26Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.
27Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
30Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
31Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
32Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.
10thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
13Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
15Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
17Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
18Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,
10Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
20Dog glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder underdanige; men glæder eder mere over, at eders Navne ere skrevne i Himlene.
21I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
15Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
23Glæder eder paa den samme Dag og springer (af Fryd); thi see, eders Løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
31Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.
20Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.
12Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for eder.
8Men jeg siger eder: Hver den, som bekjender mig for Menneskene, ham skal og Menneskens Søn bekjende for Guds Engle.
9Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.
10Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
19Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,
5Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
8Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
2Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
13Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.