Romerbrevet 15:10
Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk.
Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk!
12Og atter siger Esaias: Der skal være den Rod af Isai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne; paa ham skulle Hedningerne haabe.
13Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.
9men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
15Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
29Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;
14Simon har fortalt, hvorledes Gud først saae til Hedningerne, for at tage af dem et Folk efter sit Navn.
15Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er:
10Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den,
1Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
18Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
17paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
10men Ære og Hæder og Fred (skal vorde) hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker;
24hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;
25som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede;
26og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
7Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
4Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!
19Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.
7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
30Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
32et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
10Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
11Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
27Thi de ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Goder, da ere de og skyldige at bevise dem Tjeneste i det Timelige,
10I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
28Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
9Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
2Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
11Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.
12Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
13Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede,
16Værer altid glade.
43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
5at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
6Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
48Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
35men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
1Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
11Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig.
3Du formerede Folket, gjorde du ikke stor Glæde? de glædede sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, saasom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
11Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
15Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
1Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.
18Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
5Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
1Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
6at Hedningerne ere Medarvinger, og eet Legeme med os, og meddeelagtige i hans Forjættelse i Christo, formedelst Evangelium,
9Ja med hvad Tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den Glæde, med hvilken vi glæde os over eder for vor Gud,