Apostlenes Gjerninger 13:48
Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
47 thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.
17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?
18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
49 Men Herrens Ord udbredtes over det ganske Land.
28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.
26 Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
12 Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
7 Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe.
8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os.
16 Men de adløde ikke alle det gode Budskab; thi Esaias siger: Herre! hvo haver troet det, han hørte af os?
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
23 Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.
21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.
24 og de prisede Gud for mig.
3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne;
23 Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
36 Hvad det Ord angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han i Evangeliet lod forkynde Fred ved Jesum Christum, — han er Alles Herre —
12 Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.
26 men er nu aabenbaret, og ifølge de prophetiske Skrifter, efter den evige Guds Befaling, kundgjort for alle Hedninger til Troens Lydighed,
30 Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.
32 Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus.
48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.
13 Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede,
1 Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.
17 paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
42 Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat.
43 Men der Synagogen var opløst, fulgte mange Jøder og gudfrygtige Tilhængere af Jødernes Tro Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem og formanede dem, at de skulde holde fast ved Guds Naade.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.
42 Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer.
52 Men Disciplene bleve fyldte af Glæde og den Hellig-Aand.
14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk!
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.
10 Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Macedonien, efterdi vi kunde vide forvist deraf, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem.
30 Der han talede dette, troede Mange paa ham.