Apostlenes gjerninger 16:31
Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.
Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus.
33Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt og alle hans.
34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.
35Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: Løslad hine Mennesker.
12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;
14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
15Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen.
16Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand.
28Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: Gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle.
29Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.
30Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?
11Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
15Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: Dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.
15Og han sagde til dem: Gaaer bort i al Verden og prædiker Evangelium for al Skabningen.
16Hvo, som troer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke troer, skal blive fordømt.
8Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte; det er det Troens Ord, som vi prædike.
9Thi dersom du bekjender den Herre Jesum med din Mund og troer i dit Hjerte, at Gud opreiste ham fra de Døde, da skal du blive salig.
10Thi med Hjertet troer man til Retfærdighed, men med Munden bekjender man til Saliggjørelse.
13Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig.
21Og det skal skee, hver den, som paa kalder Herrens Navn, skal frelses.
8Men Crispus, Forstanderen for Synagogen, troede paa Herren med sit ganske Huus; og mange af Corinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.
36Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?
37Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
5Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.
36Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
38Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
39Thi eder og eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, saa mange Herren vor Gud vil kalde dertil.
40Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, sigende: Lader eder frelse fra denne vanartige Slægt.
42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
53Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt ham: Din Søn lever; og han troede selv og hans ganske Huus.
42Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
31da sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede og til Stridsmændene: Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke blive frelste.
17Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.
39Og de kom og gave dem gode Ord, og førte dem ud og bade dem at drage ud af Staden.
40Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, trøstede de dem og droge ud.
47thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.
48Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
16Og nu, hvad bier du efter? staa op, lad dig døbe og dine Synder aftoe, og paakald Herrens Navn.
26I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.
28Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
12Og der er slet ikke Frelse i nogen Anden; thi der er heller ikke et andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket det bør os at vorde frelste.
6Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.
48Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.
25Derfor, I Mænd! værer ved et godt Mod; thi jeg troer Gud, at det skal saaledes vorde, ligesom mig er sagt.
12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.
50Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
21Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.