Apostlenes gjerninger 9:6

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 28:5 : 5 Der Saul saae Philisternes Leir, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.
  • Sal 25:8-9 : 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien. 9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
  • Sal 25:12 : 12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.
  • Sal 94:12 : 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
  • Jes 57:18 : 18 Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
  • Jes 66:2 : 2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
  • Esek 16:6-8 : 6 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! 7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot. 8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.
  • Hab 3:16 : 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
  • Matt 19:30 : 30 Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.
  • Luk 3:10 : 10 Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre?
  • Apg 2:37 : 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
  • Apg 9:15-16 : 15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn; 16 thi jeg vil vise ham, hvormeget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.
  • Apg 10:6 : 6 Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.
  • Apg 10:22 : 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
  • Apg 10:32 : 32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
  • Apg 11:13-14 : 13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
  • Apg 16:29-30 : 29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas. 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?
  • Apg 22:10 : 10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.
  • Apg 24:25-26 : 25 Men der han talede om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: Gak bort denne Gang; men naar jeg faaer beleilig Tid, vil jeg lade dig kalde til mig. 26 Tilmed haabede han og, at ham skulde gives Penge af Paulus, for at han skulde lade ham løs; derfor lod han ham og des oftere kalde frem og talede med ham.
  • Apg 26:16 : 16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,
  • Rom 5:20 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
  • Rom 7:9 : 9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
  • Rom 9:15-24 : 15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over. 16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed. 17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden. 18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil. 19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie? 20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes? 21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære? 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse? 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed, 24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;
  • Rom 10:3 : 3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.
  • Rom 10:20 : 20 Men Esaias vover at sige: Jeg er funden af dem, som ikke søgte mig, jeg er bleven aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.
  • Gal 1:15-16 : 15 Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade, 16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,
  • Fil 2:12 : 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
  • 1 Tim 1:14-16 : 14 Men vor Herres Naade haver viist sig overvættes stor med Tro og Kjærlighed i Christo Jesu. 15 Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største. 16 Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.
  • Jak 4:6 : 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Apg 22:6-11
    6 vers
    88%

    6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig;

    7 og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?

    8 Men jeg svarede: Hvo er du, Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus, den Nazaræer, som du forfølger.

    9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig.

    10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.

    11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.

  • Apg 9:10-18
    9 vers
    85%

    10 Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: Ananias! men han sagde: See, her er jeg, Herre!

    11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;

    12 og han haver seet i et Syn en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde faae sit Syn igjen.

    13 Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem;

    14 og han haver her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn.

    15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;

    16 thi jeg vil vise ham, hvormeget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.

    17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.

    18 Og strax faldt fra hans Øine ligesom Skjæl, og han fik i det samme sit Syn igjen, og stod op og blev døbt;

  • Apg 9:1-5
    5 vers
    83%

    1 Men Saulus fnysede endnu med Trudsel og Mord mod Herrens Disciple, og gik til den Ypperstepræst

    2 og begjærede Breve af ham til Damascus til Synagogerne, paa det at, dersom han fandt Nogle, som vare af denne Tro, Mænd eller Qvinder, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.

    3 Men idet han reiste, kom han nær til Damascus; og pludseligen omskinnede et Lys fra Himmelen ham.

    4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?

    5 Men han sagde: Hvo er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden.

  • Apg 26:12-17
    6 vers
    82%

    12 Hvorfor jeg og drog til Damascus med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster;

    13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.

    14 Men der vi alle faldt ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det ebraiske Sprog: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden.

    15 Men jeg sagde: Herre, hvo er du? men han sagde: Jeg er Jesus, hvem du forfølger.

    16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,

    17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig,

  • Apg 9:7-8
    2 vers
    81%

    7 Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.

    8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.

  • Apg 22:13-17
    5 vers
    76%

    13 kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund.

    14 Men han sagde: Vore Fædres Gud haver beskikket dig, at du skulde kjende hans Villie og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund;

    15 thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt.

    16 Og nu, hvad bier du efter? staa op, lad dig døbe og dine Synder aftoe, og paakald Herrens Navn.

    17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket

  • Apg 16:29-30
    2 vers
    75%

    29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.

    30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?

  • Luk 18:41
    75%

    41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.

  • Apg 9:27
    74%

    27 Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

  • Apg 22:21
    74%

    21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.

  • Apg 9:21
    74%

    21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?

  • Apg 13:11
    72%

    11 Og see nu, Herrens Haand er over dig, og du skal vorde blind og til en Tid ikke see Solen. Men strax faldt Taage og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden.

  • Apg 12:8-9
    2 vers
    72%

    8 Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig.

    9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn.

  • Apg 2:37
    72%

    37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • Joh 9:36
    72%

    36 Han svarede og sagde: Hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?

  • Apg 14:10
    71%

    10 Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.

  • Apg 22:19
    71%

    19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig;

  • Apg 26:20
    71%

    20 men jeg forkyndte først for dem i Damascus og (siden) i Jerusalem og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omvende sig og komme tilbage til Gud, og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger.

  • Apg 13:9
    70%

    9 Men Saulus, — som og kaldes Paulus, — fyldt med den Hellig-Aand, saae stivt paa ham og sagde:

  • Apg 10:4
    70%

    4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

  • Luk 9:57
    70%

    57 Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, i hvor du gaaer hen.