Apostlenes gjerninger 26:20

Original Norsk Bibel 1866

men jeg forkyndte først for dem i Damascus og (siden) i Jerusalem og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omvende sig og komme tilbage til Gud, og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ἀλλὰ τοῖς ἐν Δαμασκῷ πρῶτον, καὶ Ἱεροσολύμοις, εἰς πᾶσάν τε τὴν χώραν τῆς Ἰουδαίας, καὶ τοῖς Ἔθνεσιν, ἀπήγγελλον μετανοεῖν καὶ ἐπιστρέφειν ἐπὶ τὸν Θεόν, ἄξια τῆς μετανοίας ἔργα πράσσοντας.

Translitterasjon

But to those in Damaskō prōton, and Hierosolymois, to all te the chōran of Ioudaias, and to the Ethnesin, I apēngellon to metanoein and to epistrephein to the Theon, worthy of the metanoias erga prassontas.

Grammatikkdetaljer

• *Damaskō*: dative, feminine, singular - Damascus
• *prōton*: adverb - first
• *Hierosolymois*: dative, neuter, plural - Jerusalem
• *te*: conjunction - and/also
• *chōran*: accusative, feminine, singular - region/country
• *Ioudaias*: genitive, feminine, singular - Judea
• *Ethnesin*: dative, neuter, plural - Gentiles/nations
• *apēngellon*: imperfect active, 1st singular - I was proclaiming
• *metanoein*: present active infinitive - to repent
• *epistrephein*: present active infinitive - to turn
• *Theon*: accusative, masculine, singular - God
• *metanoias*: genitive, feminine, singular - repentance
• *erga*: accusative, neuter, plural - works/deeds
• *prassontas*: present active participle, accusative, masculine, plural - doing/practicing

Ordbetydninger

• *prōton*: first/firstly/at first
• *chōran*: region/country/land
• *Ethnesin*: Gentiles/nations/peoples
• *apēngellon*: I was proclaiming/declaring/announcing
• *metanoein*: to repent/to change one's mind
• *epistrephein*: to turn/to return/to convert
• *metanoias*: repentance/change of mind
• *erga*: works/deeds/actions
• *prassontas*: doing/practicing/performing

Henviste vers

• Matt 3:8 : 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
• Apg 3:19 : 19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, at eders Synder maae vorde udslettede, paa det Vederqvægelsens Tider maae komme fra Herrens Aasyn,
• Apg 2:38 : 38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
• Matt 9:13 : 13 Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
• Apg 9:35 : 35 Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.
• Apg 11:18 : 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
• Apg 11:26-30 : 26 Men det skede, at de et heelt Aar bleve samlede i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene i Antiochia først bleve kaldte Christne. 27 Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia. 28 Men En af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius. 29 Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa; 30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
• Apg 13:46-48 : 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne; 47 thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende. 48 Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
• Apg 14:15-21 : 15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem, 16 hvilken i de forbigangne Tider haver ladet alle Hedninger vandre deres egne Veie, 17 enddog han haver ikke ladet sig selv uden Vidnesbyrd, idet han gjorde os Godt og gav os Regn og frugtbare Tider af Himmelen, idet han fyldte os med Føde og vore Hjerter med Glæde. 18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem. 19 Men der kom Jøder fra Antiochia og Iconium dertil og overtalede Mængden; og de stenede Paulus og slæbte ham ud af Staden, da de meente, at han var død. 20 Men der Disciplene omgave ham, stod han op og gik ind i Staden; og anden Dagen gik han med Barnabas ud til Derbe. 21 Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,
• Apg 15:19 : 19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
• Apg 17:30 : 30 Gud derfor, som haver baaret over med Vankundighedens Tider, byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig;
• Apg 20:21 : 21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesum Christum.
• Apg 22:17-22 : 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket 18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig. 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig; 20 og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham. 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne. 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.
• Apg 26:17 : 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig,
• Rom 2:4 : 4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
• Rom 11:18-20 : 18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig. 19 Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet. 20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!
• 2 Kor 3:16 : 16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.
• 2 Kor 7:10 : 10 Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Døden.
• Ef 4:17-5:25 : 17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed, 18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse; 19 hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Ureenheds Bedrift for Vindings Skyld. 20 Men I have ikke saaledes lært Christum; 21 dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu: 22 at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster, 23 men fornyes i Eders Sinds Aand, 24 og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed. 25 Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. 26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse; 27 giver ikke heller Djævelen Rum. 28 Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele den, som haver behov. 29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa; 30 og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag. 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab. 32 Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo. 1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn, 2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt. 3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, 4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse. 5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige. 6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn. 7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem. 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn, 9 — thi Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, — 10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren. 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller. 12 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. 13 Men alt det, man overbevises om, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys. 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig. 15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise, 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde. 17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er. 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden; 19 og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter; 20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn; 21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt. 22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; 23 thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører. 24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting. 25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
• Ef 6:1-9 : 1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret. 2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, — 3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden. 4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning. 5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo; 6 ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet, 7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker; 8 vidende, at hvad Godt Enhver gjør, det skal ham gjengjældes af Herren, hvad enten han er Tjener eller Fri. 9 Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
• 1 Tess 1:9 : 9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,
• 2 Tim 2:25-26 : 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse, 26 og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.
• Tit 2:2-9 : 2 at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden; 3 desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom; 4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn, 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes. 6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige, 7 idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed, 8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder. 9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod, 10 ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting. 11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, 12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden, 13 forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,
• 1 Pet 1:14-16 : 14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed, 15 men vorder efter den Hellige, som eder kaldte, ogsaa I hellige i al Omgjængelse! 16 Derfor er der skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig.
• 1 Pet 2:9-9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys; 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed. 11 I Elskelige! jeg formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen, 12 og lade eders Omgjængelse iblandt Hedningerne være god, saa at de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne see eders gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besøgelsens Dag.
• 1 Pet 4:2-5 : 2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie. 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse; 4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder); 5 men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde.
• 2 Pet 1:5-8 : 5 saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, 6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, 7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle). 8 Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
• Åp 2:5 : 5 Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gjør de forrige Gjerninger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
• Åp 2:21 : 21 Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra sit Horeri, og hun haver ikke omvendt sig.
• Åp 3:3 : 3 Kom derfor ihu, hvorledes du haver annammet og hørt, og bevar det og vend om. Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en Tyv, og du skal ikke vide, paa hvilken Stund jeg kommer over dig.
• Åp 16:11 : 11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger.
• Matt 21:30-32 : 30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. 31 Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige. 32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.
• Mark 6:12 : 12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
• Luk 1:16 : 16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
• Luk 3:8-9 : 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 10 Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre? 11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa. 12 Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre? 13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet. 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold.
• Luk 13:3 : 3 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
• Luk 13:5 : 5 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
• Luk 15:7 : 7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
• Luk 15:10 : 10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
• Luk 19:8-9 : 8 Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: See, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige, og dersom jeg haver gjort Nogen Uret med Underfundighed, da giver jeg det firefoldigen igjen. 9 Men Jesus sagde til ham: Idag er dette Huus vederfaret Frelse, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
• Luk 24:46-47 : 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af.
• Sal 22:27 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
• Jes 55:7 : 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.
• Jer 31:19-20 : 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
• Klag 3:40 : 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
• Esek 18:30-32 : 30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød. 31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus? 32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
• Hos 12:6 : 6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
• Hos 14:2 : 2 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning.
• Matt 3:2 : 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
• Apg 9:15 : 15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;
• Apg 9:19-29 : 19 og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene, som vare i Damascus. 20 Og strax prædikede han Christum i Synagogerne, at han er den Guds Søn. 21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster? 22 Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er Christus. 23 Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel. 24 Men Saulus fik deres Anslag at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham. 25 Men Disciplene toge ham om Natten og bragte ham over Muren, idet de hidsede ham ned i en Kurv. 26 Men der Saulus kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig nær til Disciplene; og de frygtede alle for ham og troede ikke, at han var en Discipel. 27 Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn. 28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem, 29 og lærte frimodigen i den Herres Jesu Navn; og han talede og tvistede med de græskfødte Jøder; men de toge sig for at slaae ham ihjel.
• Matt 4:17 : 17 Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.